Stabelpolitik, økonomisk politik, hvorved udenrigshandelen søgtes styrket ved kun at være tilladt i bestemte privilegerede købstæder, stabelpladser. I Danmark udpegede man i 1660'erne København med Christianshavn samt Korsør, Nakskov, Nyborg og Fredericia til at varetage udenrigshandelen. Ordningen fik dog ingen videre betydning. I 1682 blev udenrigshandel tilladt ved de 26 største købstæder og toldsteder, og i 1691 bortfaldt de sidste begrænsninger.