Et stød er i fysikken en kortvarig vekselvirkning (et "sammenstød") mellem to eller flere legemer i bevægelse, hvorved der udveksles energi og impuls mellem legemerne.

Den matematiske behandling af stød er enklest, hvis de stødende legemer kan betragtes som partikler. Stødet kan da i vid udstrækning analyseres ved brug af bevarelsessætningerne for impuls og energi. Partiklernes samlede impuls er altid bevaret ved et stød.

Er den samlede kinetiske energi også bevaret, taler man om et elastisk stød. Er den kinetiske energi ikke bevaret, idet den fx delvis omsættes til varme i partiklerne, er stødet uelastisk. Et stød er fuldstændig uelastisk, hvis partiklerne efter stødet fortsætter som én partikel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig