stød (af strøm)

Artikelstart

Stød, den sansemæssige og fysiologiske virkning af, at en elektrisk strøm passerer en levende organisme (dyr eller menneske). Et elektrisk stød skyldes som regel en utilsigtet berøring af en leder på spænding, samtidig med at en anden del af legemet har kontakt til jord. Mellem berøringsstederne opstår da en strøm gennem kroppens væv og væsker.

Et elektrisk stød kan strække sig fra at være et ubehageligt, men harmløst smæk over fingrene til dødelig kontakt med elektriske netværk. Det er strømmen gennem legemet, som afgør farligheden af et elektrisk stød. Strømme under 5 mA giver en følelse af chok, men gør sædvanligvis ingen skade. Strømme over 10 mA kan få muskler til at trække sig sammen, så en hånd ikke kan slippe den spændingsførende ledning. Strømme over 100 mA kan lamme åndedræt og hjerte og dermed være dødelige.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig