stænderstat

Artikelstart

Stænderstat er en stat, hvis styreform var bestemt af, at stænderne, dvs. adel, præster, borgere og (eventuelt) bønder, mødtes i stænderforsamlinger, hvor de dels havde mulighed for at rådgive konge- eller fyrstemagten, dels traf beslutninger om skatteudskrivning og forskellige former for lovgivning, som kongemagten så kunne gennemføre.

Hver af de fire stænder havde sin funktion i samfundet og (i stærkt varierende omfang) sine privilegier og forpligtigelser. I stænderforsamlingerne repræsenterede repræsentanterne for de tre (fire) stænder ikke sig selv, men hele deres stændergruppe, og dermed kan de ses som en embryonisk form for folkerepræsentation. De tidligste eksempler på stænderforsamlinger er fra det nordspanske område fra slutningen af det 12. århundrede, mens det seneste er den svenske stænderrigsdag (frem til 1866).

Det engelse tokammersystem med henholdsvis House of Lords (Overhuset) og (Underhuset) minder fortsat om oprindelsen i en stænderrepræsentation, selv om både valgmåde og politisk indflydelse og magt nu er helt anderledes end tidligere.

I Danmark blev stændernes privilegier lagt fast i Christoffer 2's håndfæstning fra 1320, men det første stændermøde blev ikke indkaldt før 1468 (af Christian 1.). Frem til Reformationen (1536) blev der afholdt syv stænderforsamlinger; derefter blev stændermøder afholdt med varierende mellemrum i forbindelse med kongevalg og for at sikre tilslutning til den skatteudskrivning, som de finansielle problemer i forbindelse med tidens mange krige nødvendiggjorde. Med enevældens indførelse 1660-61 ophævedes stændernes privilegier principielt; resterende elementer af standsrelaterede privilegier blev ophævet med Grundloven af 1849.

De fire Raadgivende Stænderforsamlinger (også kaldet provinsialstænderforsamlinger) for henholdsvis Holsten, Slesvig og kongeriget (2) blev etableret med forordninger af 1831 og 1834 og trådte sammen i 1835-36. Valgret og valgbarhed var primært knyttet til grundbesiddelse, og de stænderdeputerede valgtes af henholdsvis sædegårdsejerne, købstadsboere og landboere.

Læs videre i Den Store Danske

- stænderstat og stænderforsamlinger

- Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848 I-II (1931-34).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig