I Libyen tales libysk arabisk, som overvejende består af beduindialekter af maghrebinsk arabisk. Arabisk har gradvis fortrængt berberisk siden 600-tallet, men der findes dog stadig berberiske sprog som nefusi, ghadamsi og tuaregisk. Officielt sprog i landet er standardarabisk, der hovedsagelig anvendes på skrift.

Det sprog, der kaldes libysk, er ikke det samme som nutidens libysk arabisk, men et nordafrikansk oldtidssprog, der var udbredt fra det nuværende Egyptens vestgrænse til Marokko, og hvis alfabet stadig anvendes af tuaregerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig