sommertrøffel

Artikelstart

Sommertrøffel, Tuber aestivum, art af trøffelsvampe. Frugtlegemerne er 2-7 cm brede, underjordiske eller delvis overjordiske, kugle- til kartoffelformede eller uregelmæssigt knoldformede, meget faste og elastiske. Ydersiden har grove, affladet pyramideformede vorter og er sort. Indeni er frugtlegemet marmoreret med hvidlige årer og en gulgrå til okkerbrun eller læderbrun sporemasse. Sommertrøffel har en behagelig lugt; dog har overmodne eksemplarer en lugt af ammoniak. Det er en fin spisesvamp, der vokser i haver og løvskove, bl.a. med bøg og hassel.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig