En slagbænk er en kasseformet bænk med ryglæn, armlæn og låg. Den kan slås op, hvorefter bænken kan trækkes ud til dobbelt bredde. Slagbænken er kendt siden 1500-tallet.

Slagbænk

Slagbænken var frem til ca. 1900 almindelig i danske bondehjem. Den havde som regel sin plads i stuen, hvor den blev brugt som soveplads for en voksen, ofte tjenestepigen, eller 2-3 børn.

Om dagen fungerede den som almindelig bænk til at sidde på. Senere sås også slagbænke uden udtræk, bl.a. som børnemøbel. Da kunne den både anvendes som siddemøbel og rummet under låget bruges til opbevaring af legetøj.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig