skagler

Skagler er reb- eller læderremme mellem to hestes seletøj og en firehjulet vogns hammeltøj. Betegnelsen bruges i vore dage også om snorene mellem en hundeslæde og trækhundenes seler.

Udviklingen af vognenes træktøj kan følges tilbage til oldtiden. I Skandinavien trak et par okser de første vogne (og kærrer) i vognstangen, der var fæstnet til et skulderåg. Denne form for forspænding fortsatte – også med heste som trækdyr – frem til vikingetiden, hvor åget blev afløst af såkaldte mankestole. De var sammen med bringeseler forbundet med vognens foraksel uden for navene med jernkæder eller såkaldte ydre vognstænger, som i ældre middelalder blev afløst af egentlige skagler mellem seletøjets bringesele og forakslen eller hammeltøjet, der var monteret på den drejelige del af forvognen. Trækdyrenes kræfter blev herved betydeligt bedre udnyttet, samtidig med at vognenes aksler og hjul blev kraftigere og vejene bedre funderet.