Signaturlære, den medicinsk-filosofiske forestilling, at naturligt forekommende lægemidler (planter, dyr og mineraler) bærer et tegn, en signatur, som viser, hvilket organ eller hvilken sygdom de har virkning på. Forestillingen er kendt fra mange kulturer. Velkendt er fx anvendelsen i SØ-Asien af pulveriseret næsehorn som afrodisiakum, begrundet i hornets lighed med det erigerede mandlige lem. I Europa blev signaturlæren især udviklet af Paracelsus, som var af den opfattelse, at enhver plante havde en guddommelig bestemmelse som middel mod en menneskelig sygdom, og at sygdomme burde inddeles og betegnes efter de midler, der helbreder dem. I Danmark blev signaturlæren især udviklet af kemikeren og lægen Peder Sørensen sidst i 1500-t. Se også alternativ medicin.
signaturlære
![](https://media.lex.dk/media/9350/standard_compressed_signaturlaere.jpg)
Signaturlære. Blå anemone, Anemone hepatica eller Hepatica nobilis, blev tidligere anvendt mod leversygdomme pga. bladenes lighed med en lever: trelappede og rødlige på undersiden. Hepar er græsk for 'lever', hvilket går igen i artens videnskabelige navn. Illustration fra Simon Paullis Flora Danica (1648).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.