Sekretion, udskillelse af kemiske stoffer som fx enzymer og hormoner fra en celle, en kirtel eller et organ. Det afgivne stof betegnes sekret.

Eksokrine kirtler afgiver sekret gennem en udførselsgang til hud eller slimhinder; eksempler er spytkirtler, tårekirtler og svedkirtler.

Hormonproducerende (endokrine) kirtler afgiver hormoner til blodbanen; forekommer bl.a. i hypofyse, skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler, binyrer, testikler og æggestokke. Bugspytkirtlen er en blandet kirtel, der afgiver bugspyt til tolvfingertarmen og hormoner til blodbanen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig