Sejgring, (af ty. Seigerung, afledn. af ældre ty. seiger 'langsomt dryppende', egl. samme ord som da. sej 'træg'), størkningsforløb, der fører til en ujævn fordeling af legeringselementerne i et metal, forårsaget af at nogle legeringselementer har større tilbøjelighed til at forblive i smeltefasen og derfor fortrinsvis vil forekomme i det sidst størknede materiale. Der kan dels være tale om ujævn fordeling af legeringselementerne på mikroskopisk niveau (krystalsejgring), fx af kobber og tin i bronze, dels om ujævn fordeling af legeringselementerne på makroskopisk niveau (bloksejgring), fx ophobning af kulstof, svovl og fosfor i kernen, der er den sidst størknende del af en stålblok.

Fænomenet er almindeligt forekommende og har bl.a. betydning for friktions- og slidegenskaber samt korrosionsstyrke. Mens krystalsejgring kan elimineres ved smedning eller homogeniseringsglødning, er bloksejgring næsten umulig at fjerne. Stålblokkens rene jernskal omkring den urene kerne fastholdes gennem smede- og valseprocessen og kan genfindes i strakt form i fx den færdige plade eller jernbaneskinne. Svovlsejgring kan bl.a. opdages vha. Baumann-aftryk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig