Sandhedskriterium, inden for erkendelsesteori et kriterium for, hvornår en påstand er sand eller falsk.

De fire væsentligste sandhedskriterier er korrespondenskriteriet, der siger, at en påstand er sand, hvis det, den udsiger, stemmer overens med virkeligheden.

Kohærenskriteriet siger, at en påstand er sand, hvis den er logisk forenelig med det mest omfattende og varierende system af andre påstande.

Det pragmatiske kriterium udsiger, at en påstand er sand, hvis det, som den hævder, i praksis er nyttigt, og evidenskriteriet, at det intuitivt evidente er sandt.

Se sandhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig