søpanteret

Artikelstart

Søpanteret, særlig sikkerhedsret i skib og last, som fra gammel tid har været knyttet til visse fordringer. Søpanteretten omfatter de fordringer, der er opregnet i Søloven kap. 3. Der er bl.a. søpanteret i skib for hyre til besætningen, havneafgifter, erstatning for personskade opstået i forbindelse med skibets drift samt bjergelønskrav. Bjergelønskrav og visse fragtkrav er bl.a. sikret ved søpant i lasten. Søpanteretten er karakteriseret ved, at den opstår automatisk sammen med selve fordringen; den skal respekteres af andre rettighedshavere og kreditorer uden registrering, og den har særlig prioritet i forhold til andre hæftelser, herunder registrerede panterettigheder.

Forældelse af søpanteret i et skib kan kun afbrydes, ved at der foretages arrest eller udlæg i skibet inden udløbet af et års frist. Søpanteret i lasten falder bort, når lasten udleveres eller sælges på tvangsauktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig