roll-on-roll-off

Artikelstart

Roll-on-roll-off, ro-ro, lastning og losning af skibe, hvor godset køres til og fra borde; i modsætning til lift-on-lift-off, hvor der anvendes kraner. Ro-ro-systemet kræver ramper som ved bilfærger. De fleste ro-ro-skibe har egen bevægelig rampe, som lægges ned på kajen, hvor der evt. er indrettet en skrånende, fast rampe.

Det meste gods er i containere af enten 20 fods (6,1 m) eller 40 fods (12,2 m) længde, anbragt på sættevogne, der på landevejen trækkes af lastbilforvogne, mens de ved lastning og losning trækkes af specielle traktorer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig