Restauration, (afledn. af lat. restaurare 'genskabe, genopbygge'), genindsættelse af en fyrsteslægt i dens fratagne tidligere rettigheder. I britisk historie bruges betegnelsen om genoprettelsen af Stuartmonarkiet i 1660 efter Cromwellstyret, og i Frankrig om bourbonernes tilbagevenden 1814-15 efter Den Franske Revolution og Napoleons kejserdømme.

Restaurationen i 1660 var et udtryk for utilfredshed med det hidtidige styre snarere end for Karl 2.s popularitet. Mange nærede et håb om, at genindførelsen af monarkiet ville medføre politisk og social stabilitet. Restaurationsarrangementet indebar, at kongen fik den udøvende magt, mens retten til at bevilge skatter lå hos Parlamentet. Hæren blev indskrænket, statskirken genoprettet, og mange royalistiske godsejere generhvervede konfiskeret jordegods. Ligeledes blev der givet amnesti for politiske forbrydelser med undtagelse af kongemord. Restaurationstidens samfund blev dog præget af religiøs splittelse samt af magtkamp mellem konge og Parlament (se The Glorious Revolution og Act of Settlement).

I Frankrig blev Ludvig 16.s bror Ludvig 18. konge efter Napoleons nederlag til de allierede i 1814 og på ny efter De Hundrede Dage. Der indførtes et parlament med et arveligt førstekammer og et andetkammer, hvortil valgretten var meget begrænset. Ludvig 18. og hans moderate rådgivere søgte at lægge bånd på de hævntørstige adelige og gejstlige hjemvendte emigranter, der ønskede en tilbagevenden til forholdene fra før 1789. Efter mordet på tronarvingen Charles-Ferdinand de Berry i 1820 var det imidlertid ikke længere muligt at dæmme op for de reaktionære kræfter, hvilket ledte frem til Julirevolutionen i 1830.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig