Relativsætning, ledsætning, der lægger sig til et substantiv, kaldet korrelatet, som samtidig udfylder et led i relativsætningen. Dette led realiseres i mange sprog af et relativt pronomen, som indleder ledsætningen og evt. gentager korrelatets køn og tal, mens kasus bestemmes af dets funktion i relativsætningen, jf. lat. litterae quas scripsisti 'det brev, som du skrev'. I visse sprog kan leddet i relativsætningen udfyldes af et personligt eller demonstrativt pronomen, mens det i andre er uudtrykt, fx i dansk. Her indledes relativsætninger af konjunktionen som, eller de er uindledte, jf. det brev, (som) du skrev, hvor objektet for skrev ikke udtrykkes. Hvis leddet i en sådan uindledt relativsætning er dennes subjekt, udfyldes pladsen af der, jf. det brev, der er kommet. På dansk kan relativsætninger desuden indledes med hvem, hvad, hvis, hvilken, hvilket, hvilke. Se også pronomen.

Relativsætninger kan være bestemmende eller parentetiske. Bestemmende relativsætninger er nødvendige for at forstå, hvilke mængder der tales om; de præciserer således korrelatet, jf. de breve, der var korrekt frankerede, kom hurtigt frem. Parentetiske relativsætninger tilføjer blot en kommentar, der kunne udelades eller udskydes, jf. brevene, der var korrekt frankerede, kom hurtigt frem. Skellet har bl.a. betydning ved de nye kommaregler fra 1996, hvorefter komma undlades foran bestemmende relativsætninger. Se sætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig