Registerkarburator, karburatortype med to venturier (se karburator) indrettet således, at spjældet i den første venturi åbner først, mens spjældet i den anden venturi ikke åbner, før gaspedalen er trådt mere end halvt ned. Derved opnås et begrænset benzinforbrug ved lave hastigheder samt en væsentlig forbedret acceleration ved fuld åbning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.