Artikelstart
Radiumstation, sygehusafdeling, hvor der udføres radiumbehandling. I Danmark blev den første radiumstation oprettet i 1913 i lokalerne på det nedlagte Kongelige Frederiks Hospital. I 1922 blev den flyttet til Finseninstituttet, og efterhånden blev der desuden oprettet radiumstationer i Århus, Odense og senere i Aalborg.
Finansiering af radiumstationernes drift var primært baseret på indsamlede midler i Radiumfondet, men blev fra 1963 statslig. Fra 1980'erne er radiumstationerne indlemmet i de onkologiske afdelinger.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.