Proportionalitetsgrundsætning er i strafferetsplejen den grundsætning, at der skal være et rimeligt forhold mellem et tvangsindgreb, fx en varetægtsfængsling, og det formål, der ønskes opnået ved indgrebet. Proportionalitetsgrundsætningen er lovfæstet i flere bestemmelser i Retsplejeloven og indebærer, dels at et mere indgribende middel ikke må anvendes, hvis formålet kan opnås ved et mindre indgribende middel, dels at visse tvangsindgreb betragtes som så indgribende, at de kun kan anvendes, når sagen vedrører særlig alvorlige forbrydelser. Det gælder fx fængsling i isolation, hemmelig aflytning af personers samtale og hemmelig åbning af post.

Proportionalitetsgrundsætningen finder også anvendelse i forvaltningsretlig sammenhæng.

Kommentarer (2)

skrev Mikael Hertig

Bør det ikke fremgå her, at proportionalitetsgrundsætningen også i hvert fald blandt nogle fagfolk bruges i forvaltningsretlig sammenhæng? (Fx. Bønsing Alm Forvaltningsret 2013 119; Christensen JP Dansk Statsret 2016 321 )

svarede Sonny Kristoffersen

Hej Michael

Det lyder som et godt forslag som jeg vil indarbejde.
Tak!
Bh.
Sonny

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig