Præcisionisme, (eng. precisionism), retning inden for amerikansk malerkunst fra 1920'erne til ind i 1940'erne. Typiske motiver er mennesketomme bylandskaber og industribygninger, malet i en forenklet udtryksform med glatte, geometriske former, afgrænset af skarpe linjer; markante repræsentanter er Charles Demuth, Georgia O'Keeffe og Charles Sheeler.