Platintråd, tråd af platin eller platinlegeringer. Platin og platinmetallerne har samme kubisk fladecentrerede struktur som guld og kobber og er som disse meget duktile og lader sig let trække til tråd. Platintråd anvendes i modstandstermometre og som indsmeltede elektroder i glas. Endvidere i termoelementer, eksempelvis platin sammen med en platin-rhodium-legering. Andre platinlegeringer indeholder iridium eller ruthenium, hvilket gør tråden hårdere. Juvelerfirmaet Tiffany benytter platintråd med 5% ruthenium i sine brilliantringe.