Piggybacking, (eng. 'ride på ryggen af', egl. om transport af lastvognsanhængere med jernbane eller af mindre fly med større, måske omdannelse af pick-a-back), inden for datakommunikation tilbagesendelse af kvittering for modtagne meddelelser sammen med nye meddelelser i modsat retning. Jo højere grad af piggybacking, des mere effektiv bliver udnyttelsen af kommunikationskanalen, da antallet af særskilte kvitteringsmeddelelser reduceres.