Partsautonomi, juridisk betegnelse for parternes ret til at bestemme, om de vil afslutte en kontrakt, og hvilket indhold den skal have. Modsætningen hertil er kontraheringstvang, hvor loven eller offentlige myndigheder pålægger parterne at afslutte en kontrakt og fastsætter dens indhold. I juridisk sprogbrug er ordet partsautonomi imidlertid gået over til at betegne den frihed, som international privatret giver parter til at vedtage, at deres kontrakt skal være undergivet et bestemt lands retsregler. Den aftale, hvorved parterne bestemmer, at et bestemt lands ret skal gælde, kaldes en partshenvisning.

Partsautonomien fremgår af Romkonventionens art. 3 (1), hvorefter en kontrakt er underkastet den lov, som parterne har vedtaget. Parterne kan således frit bestemme, hvilken lov der skal anvendes på kontraktforholdet, uanset om parterne eller kontrakten har nogen tilknytning til den valgte lov. Parterne kan ved deres valg af lov bestemme, hvilke fravigelige og i et vist omfang også ufravigelige materielle retsregler der skal gælde for deres kontrakt. Har en dansk virksomhed fx ydet en tysk virksomhed et lån, og har parterne vedtaget, at tysk ret skal gælde for lånekontrakten, vil lånet være omfattet af den tyske forældelsesfrist og ikke den danske.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig