ormehul

Ormehuller. Et ormehul kan forbinde Jorden og α Centauri via en tunnel, som man kan skyde genvej igennem, så man ikke behøver at tilbagelægge de 4,3 lysårs afstand i vores almindelige, flade Univers. Den amerikanske fysiker Kip Thorne (f. 1940) opdagede i 1985, at den almene relativitetsteori tillader sådanne ormehuller. Det skete foranlediget af en forespørgsel fra Carl Sagan, der skulle bruge en metode til at rejse fra Jorden til Vega på kort tid til sin science fiction-roman Contact (1985, da. Kontakt, 1987).

.

Artikelstart

Ormehul, i astrofysik en hypotetisk struktur i rum-tiden, der forbinder to vidt adskilte områder af Universet via en kort "hals". Ormehuller er mulige løsninger til Einsteins feltligninger i den almene relativitetsteori; en kvantemekanisk variant af ormehullerne har formentlig eksisteret i det tidlige Univers lige efter big bang. Ormehuller gør det teoretisk muligt at rejse til fjerne dele af Universet med overlyshastighed og kan tillade rejser tilbage i tiden. I modsætning til sorte huller har ormehuller ingen horisont, så det er muligt at rejse både frem og tilbage gennem et ormehul.

For at fremstille et ormehul skal man bruge stof, hvis spænding er større end dets energitæthed. Spænding er her trykket regnet negativt som fx i et spændt gummibånd, mens energitætheden også omfatter massetætheden ganget med lyshastigheden i anden. For stof med tæthed som vand kræver det en spænding på ca. 1015 atm. Sådant stof kendes ikke, men det kan muligvis opnås vha. kvantemekaniske effekter. Det er dog umuligt med den nuværende teknologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig