Opkonvertering er navnet på en procedure, hvor en boligejer ombytter sit lavt- og fastforrentede realkreditlån med et næsten tilsvarende lån. Herfra stammer betegnelsen opkonvertering, idet lånet ombyttes til et tilsvarende lån med en højere kuponrente. Konverteringen er en fordel for boligejere når markedsrenten er steget betydeligt i forhold til markedsrenten på det tidspunkt hvor det oprindelige lån blev optaget. Opkonverteringer kan indeholde et spekulativt element og udgøre en risiko for låntageren.

Faktaboks

Også kendt som

En opkonvertering kendes også under navnet en lodret konvertering. Billedligt talt sker der i en opkonvertering ikke andet end, at der optages et nyt mere eller mindre identisk lån med en højere kuponrente. Låntageren går altså (lodret) op i rente med sit lån.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig