Olding, Cephalocereus senilis, søjleformet, op til 12 m høj plante, der ofte er forgrenet forneden. Den tilhører kaktusfamilien og er hjemmehørende i det centrale Mexico. Blomsten, som er rosa og ca. 5 cm lang, ses kun på individer, som er over 6 m høje.