Oceanbundsskorpe, oceanskorpe, den del af Jordens skorpe, der ligger under oceanerne, og som i modsætning til kontinentskorpen er relativt ung, dvs. yngre end 250 mio. år. Skorpen er meget ensartet opbygget og kun 5-15 km tyk. Undergrænsen mod den nedre lithosfæres kappebjergarter markeres af et spring i de seismiske hastigheder (Mohorovičić-diskontinuiteten). Oceanbundens øverste lag udgøres af sedimenter, der er yngre end den underliggende faste skorpe. Deres tykkelse er størst nær kontinentalskrænten, og de mangler helt ved de midtoceaniske spredningsrygge, hvor fast oceanisk skorpe nydannes ved størkning af basisk magma, som stiger op under ryggenes centrale rift.

De basiske magmabjergarter omfatter dels opsprækket pudelava og tætliggende doleritgange, dels gabbro. Bjergarterne omdannes af opvarmet og cirkulerende havvand i trit med havbundsspredningen, og de oprindelig "tørre" mineraler erstattes af vandholdige. Når oceanbundsskorpe senere føres ned i en subduktionszone, frigives det bundne vand og indgår da effektivt i de magmatiske processer, der virker over zonen. Se også pladetektonik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig