Obstruktion, forsøg på at forhindre eller forhale gennemførelsen af en plan eller et forslag. I fodbold et ureglementeret forsøg på at hindre en modspiller i at få bolden ved at spærre ham vejen.