Normaltid, klokkeslæt, der er fælles for et større landområde (i almindelighed 15 længdegrader). Som fælles normaltid for området vælges i princippet lokaltiden for den nærmeste meridian, der er et multiplum af 15°.
I Danmark indførtes normaltid den 1.1.1894 med Bornholms meridian, 15 °Ø, som standard (mellemeuropæisk tid).
Særligt omkring overgangen fra normaltid til sommertid den sidste søndag i marts kl. 2 til 3, og den modsatte vej, den sidste søndag i oktober kl. 3 til 2, anvendes den uofficielle betegnelse vintertid om normaltid.
Se også tidszone.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.