Naskapi, indiansk befolkning af den algonkinske sprogæt i den nordlige del af Labradorhalvøen i Canada. Jagt på rensdyr (i Nordamerika betegnet caribou) på tundraen om vinteren samt fiskeri og jagt på mindre pelsdyr om sommeren har været den traditionelle livsform. Sammen med montagnais-indianerne tæller de i 1990'erne over 12.000 personer.