mugsvampordenen

Mugsvampordenen, den største og mest artsrige orden blandt koblingssvampene. Mugsvampe vokser normalt på rådnende plantematerialer og findes således ofte i jord, på møg og gamle madvarer. Nogle få arter kan angribe mennesker, andre kan angribe levende planter, fx løbenål, Rhizopus stolonifer, som kan ødelægge jordbær, og atter andre, bl.a. huenål, Spinellus fusiger, kan angribe bladhatsvampe.

Flere arter af mugsvampe har især i det asiatiske køkken været brugt til at forgære madvarer. Ved at dyrke mugsvampe på fx ris eller sojabønnemel omdannes råvarerne, således at konsistens, smag og lugt ændres fra en vegetabilsk til en mere kødagtig karakter. Industrielt anvendes mugsvampe til produktion af fx syrer (mælkesyre, citronsyre, ravsyre og oxalsyre), enzymer og osteløbe.

Mugsvampe er nogle af de hurtigst voksende svampe, der kendes. I laboratoriet kan Rhizopus fylde en hel petriskål ud på en enkelt nat. I naturen overlever disse svampe ugunstige vilkår som tykvæggede koblingssporer. Formeringen og spredningen foregår primært via sporangiesporer (dannet ved mitose og således ukønnede, se spore).

Adskillige banebrydende opdagelser i studiet af svamperiget er gjort på mugsvampe. I begyndelsen af 1900-t. blev fx eksistensen af forskellige parringstyper beskrevet (se formering) samt mekanismen bag tiltrækning: Kemiske stoffer udskilt fra hyfespidserne forårsager, at de to parringstyper vokser mod hinanden. Visse arter af mugsvampordenen, fx Mucor rouxii, kan, afhængigt af omgivelsernes iltindhold, kontrollere deres vækst, således at de enten danner små, runde gærceller eller et sammenhængende hyfevæv, såkaldt dimorfi.