Moriner, keltisk stamme bosiddende i området ved det nuværende Calais i Frankrig. Morinerne stod fjendtligt over for Cæsar under hans erobring af Gallien og også senere under Augustus. De var kendt for deres produktion af hør, salt og saltede produkter, især skinke, og havde allerede i 1. årh. e.Kr. handelssamkvem med romerne.