Minæisk var sproget hos minæerne i oldtiden. Det er en sydarabisk dialekt, der er bevaret i ca. 500 indskrifter fra ca. 300 til ca. 120 f.v.t. især i det nuværende Yemen. I forhold til andre semitiske sprog er minæisk bl.a. karakteriseret ved, at kausativ udtrykkes med præfikset s- som i aramæisk, akkadisk og ugaritisk, og at præpositionen 'til' hedder k- i stedet for det i semitisk hyppige l-.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig