mellemistid

Artikelstart

Mellemistid er en varm periode mellem to istider i Kvartær. Temperaturen når i en mellemistid op på et niveau svarende til det nuværende.

Faktaboks

Også kendt som

interglacial periode, pluvialtid

I det danske område er en interglacial periode karakteriseret ved, at den er tilstrækkelig lang og varm til, at skoven når at indvandre efter den foregående istid. Tempererede faunaer afløser arktiske både på land og i havet. På grund af isafsmeltningen omkring polerne stiger det globale havniveau i mellemistiderne ca. 100-150 meter i forhold til havniveauet i istiderne, og udbredelsen af hav og land har været omtrent som i nutiden.

Typisk har mellemistider en varighed på omkring 10.000-15.000 år. De sidste tre mellemistider kaldes Cromer, Holstein og Eem, mens vor nuværende varmeperiode kaldes Holocæn eller Postglacialtid.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig