Makedonere, sydslavisk folk, som indvandrede i regionen Makedonien i 400- og 500-t., og som kaldte sig makedonere.
Efter Balkankrigene 1912-13, hvor Makedonien blev delt mellem Serbien (Vardarmakedonien), Grækenland (Ægæisk Makedonien) og Bulgarien (Pirinmakedonien), blev mange makedonere fordrevet fra Grækenland til Bulgarien ved en stærkt kritiseret folkeflytning.
I dag udgør makedonere majoritetsbefolkningen i staten Makedonien (oprettet i 1992) og mindretal i Bulgarien, Nordgrækenland, Serbien og Albanien. Et ikke uvæsentligt antal makedonere er immigreret til andre europæiske lande, Australien, Argentina, USA, Canada m.fl.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.