Lyddesign, et gennemkomponeret, medspillende rum, parallelt med lysdesign, omkring en dramatisk produktion med det formål at styrke dens kunstneriske påvirkning af publikum. På teater har det længe begrænset sig til reallyde, der blev fremstillet med simple hånddrevne maskiner som vind- og regnmaskiner, tordenplader og lign., samt, men sjældnere, til musik. Med film, radio- og tv-dramatik og den tekniske udvikling, der ikke mindst har gjort sig gældende siden 1950'erne, er også teatrets opmærksomhed om lydrummet omkring de optrædendes stemmer vokset. Den nye tekniks optagelsesmuligheder, lydmiksning og præcisionsgengivelse har løst teatrets problemer med at koordinere lyden med den direkte optræden og de tidsmæssige variationer, det rummer fra forestilling til forestilling. Lyddesign er hermed blevet et selvstændigt kunstnerisk speciale.