Luftaffjedring, affjedringssystem til biler, bestående af luftfyldte gummibælge. Trykket i gummibælgene kan reguleres, hvorved affjedringens hårdhed og bilens højde over jorden kan tilpasses de givne forhold. Luftaffjedring som eneste affjedring anvendes kun i en række busser og lastbiler, men den bruges desuden som hjælpefjeder i enkelte store personbiler.