liturgiske farver

De fire liturgiske farver, Skjoldhøj Kirkes messehagler 1987-90.

.

Prædikestols-antependium og messehagel, Ans Kirke 2001.

.

Liturgiske farver, symbolske farver især anvendt under den katolske messe. I folkekirken er der intet foreskrevet herom, men i 1900-t. bredte den skik sig, at alterbordsforhængets og præstens messehagels farve fulgte kirkeåret. Hvid og gylden til jul og påske, rød på Skt. Stefans dag (26. december) og til pinse, violet til advent og faste, grøn til helligtrekongers- og trinitatistiden.

De liturgiske farver følger forløbet i kirkeåret, der har fastlagte tekstrækker bundet til de kirkelige handlinger. Farverne kan således rent visuelt styrke kirkeårets forkyndelse. De liturgiske farver, som blev udviklet i middelalderen, blev endeligt fastlagt af Pius 5. i 1570 og dermed knyttet til tekststederne. Længe var sorte og røde hagler de eneste her i Danmark, og i en lang periode – fra 1841 til 1923 – var hagler af rødt fløjl med guldbroderet rygkors anbefalet til brug i de danske kirker. Først herefter fulgte en periode, hvor de liturgiske farver også blev benyttet på messehagler.

I de senere år er kirker begyndt at anvende prædikestols-antependier, en tekstiludsmykning foran på prædikestolen, der gennem hele den pågældende liturgiske periode markerer farven.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig