liturgiske farver

Liturgiske farver er symbolske farver især anvendt under den katolske messe.

I folkekirken er der intet foreskrevet herom, men i 1900-tallet bredte den skik sig, at alterbordsforhængets og præstens messehagels farve fulgte kirkeåret. Hvid og gylden til jul og påske, rød på Skt. Stefans dag (26. december) og til pinse, violet til advent og faste, grøn til helligtrekongers- og trinitatistiden. De liturgiske farver følger forløbet i kirkeåret, der har fastlagte tekstrækker bundet til de kirkelige handlinger. Farverne kan således rent visuelt styrke kirkeårets forkyndelse.

De liturgiske farver, som blev udviklet i middelalderen, blev endeligt fastlagt af Pius 5. i 1570 og dermed knyttet til tekststederne. Længe var sorte og røde hagler de eneste her i Danmark, og i en lang periode – fra 1841 til 1923 – var hagler af rødt fløjl med guldbroderet rygkors anbefalet til brug i de danske kirker. Først herefter fulgte en periode, hvor de liturgiske farver også blev benyttet på messehagler.

I de senere år er kirker begyndt at anvende prædikestols-antependier, en tekstiludsmykning foran på prædikestolen, der gennem hele den pågældende liturgiske periode markerer farven.