levermosser

Artikelstart

Levermosser, (1. led efter det tidligere anvendte familienavn, Hepaticae, af gr. hepar 'lever', gen. hepatos, baseret på slægten Hepatica (Conocephalum), hvis løvoverside har et netformet mønster, der kan minde om leverbjælker), Marchantiopsida, tidl. ofte kaldt halvmosser, den gruppe blandt landplanterne, der har fjernet sig mindst fra de første landplanter.

Gruppen omfatter både typer med mere eller mindre udifferentieret thallus (løv) og typer med stængler og blade. Der findes overgangsformer mellem thalløse og bladbærende typer, og tilstedeværelsen af thallus menes ifølge fylogenetiske analyser at være den oprindelige tilstand hos stamformerne. Gruppen omfatter otte ordener; de tre største udgøres af de bladbærende levermosser, bl.a. Jungermanniales med ca. 7200 arter, mens de bedst kendte former findes blandt de thalløse i Metzgeriales med ca. 600 og i Marchantiales med ca. 420 arter.

Karakteristisk for levermosser er deres indhold af æteriske olier, som enten er fordelt i olielegemer i alle cellerne eller kun findes i særlige olielegemeceller, samt den strategi, at sporerne spredes næsten momentant, idet strækningen af sporehusstilken og åbningen af sporehuset sker hurtigt. Langstrakte celler, de såkaldte elaterer, forårsager ved deres fugtighedsafhængige (hygroskopiske) bevægelser en løsning af sporemassen og spredning af sporerne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig