Konkurrentanalyse, systematisk analyse af de vigtigste konkurrenter til en virksomhed mht. deres positioneringsstrategi, kompetenceprofil, ambitionsniveau og reaktionsevne over for ændringer i omverdenen og hos konkurrenterne. Konkurrentanalysen gennemføres på grundlag af mere eller mindre systematisk indsamlede oplysninger om konkurrenterne og indgår som et væsentligt element i vurderingen af egne strategiske tiltag.