kognitiv antropologi

Kognitiv antropologi, etnosemantik, etnovidenskab, teoretisk retning inden for antropologien, som studerer forholdet mellem sprog, kultur og kognition (erkendelse). Teoriretningen opstod i 1950'erne og var fremtrædende i USA 1960-70, kendt som etnosemantik. Grundantagelsen var, at kultur udgør et mentalt videnssystem i stedet for at være noget, der kan observeres. Den kognitive antropologis metode er at studere folks egne kategorier, idéer, tro og værdier, hvilket således er en kritik af den tidlige antropologis ensidige anvendelse af egne vestlige kategorier.

I 1980'erne og 1990'erne har den kognitive antropologi skiftet karakter. Foranlediget af reklameindustrien, mediernes konstant stigende imageproduktion og udviklingen inden for kunstig intelligens fokuserer den kognitive antropologi på indlæring af viden, omstændighedernes betydning for indlæring og spørgsmål om, hvordan viden er organiseret. Studier af ræsonnering, konsensus, hukommelse, følelser, motivation, aktivitet og identitetsdannelse kendetegner den kognitive antropologi. Det konkrete studieobjekt er ikke længere "kulturer", men handlende og talende personer i konkrete relationer og situationer.