Kernebrændsel er de grundstoffer i en kernereaktor, hvis atomkerner spaltes ved neutronindfangning og hermed giver anledning til energiproduktion. Som kernebrændsel medregnes sædvanligvis ikke blot de spaltelige kerner (fx uran-235 og plutonium-239), men også de kerner, som ved neutronindfangning omdannes til spaltelige kerner (fx uran-238 og thorium-232).

Kernebrændsel kan forekomme som en opløsning, men har sædvanligvis form af brændselselementer, der i stave, rør eller plader indeholder kernebrændselsmaterialet. Dette er i reglen urandioxid (UO2), men kan også være uranmetal eller urankarbid (UC). I brændselselementer er kernebrændslet altid omgivet af et indkapslingsmateriale, i reglen et metal. Dette beskytter kernebrændslet mod korrosion, hindrer udslip af radioaktive stoffer og giver brændselselementet mekanisk stabilitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig