Kattehale
Kattehale (Lythrum salicaria) blomstrer i juli-september.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Kattehale er en høj sumpplante. Den hører til den vidtudbredte planteslægt Lythrum, som omfatter ca. 40 arter; i Danmark også den lille vandportulak.

Faktaboks

Også kendt som

Lythrum salicaria

Det er en opret plante med en 50-100 cm høj, kantet stængel. Bladene er modsatte eller kransstillede, lancetformede. Blomsterne er rødviolette og sidder i et langt, endestillet aks. Bægeret er tolvtandet, der er seks kronblade og tolv støvblade. Frugten bliver en kapsel.

Planten er almindelig over hele landet i grøfter, moser og lignende vådområder. Den har trimorf heterostyli, dvs. grifler af tre længder på forskellige planter kombineret med tre længder af støvblade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig