Kapillarrør. Når et kapillarrør nedsænkes i vand, stiger vandoverfladen inde i røret. Stigningen afhænger af rørdiameteren: I smallere rør stiger overfladen mere. Vand og sprit væder glasvæggen i røret, og overfladen krummer opad mod væggen og stiger, mest for vand, som har den største overfladespænding. Kviksølv skyr glasvæggen, og overfladen krummer nedad og synker.

.

Kapillarrør, hårrør, rør med så lille indre tværsnit, at overfladen på en væske, som røret nedsænkes i, stiger eller synker indvendig i røret. Væskeoverfladen danner samtidig en vinkel med rørvæggen, kontaktvinklen, som afhænger af et samspil mellem væskens adhæsion til rørvæggen og væskens egen kohæsion (overfladespænding). Når adhæsionen dominerer over kohæsionen krummer overfladen opad mod væggen, og kontaktvinklen er mindre end 90° (væsken siges at "væde væggen"). Er kohæsionen derimod dominerende, krummer overfladen nedad, og kontaktvinklen er større end 90° (væsken "skyr væggen").

Stighøjden af væskeoverfladen i kapillarrøret er proportional med overfladespændingen og med cosinus til kontaktvinklen, og omvendt proportional med rørets indvendige diameter og med væskens densitet. For fx vand og sprit er adhæsionen til glas stor i forhold til overfladespændingen; kontaktvinklen er derfor mindre end 90°, og væskeoverfladen stiger i hårrøret. Stigningen er større for vand end for sprit, da vands overfladespænding er tre gange større end sprits. Kviksølv har ringe adhæsion til glas i forhold til overfladespændingen, således at kontaktvinklen er større end 90°; cosinus til kontaktvinklen er derfor negativ, og kviksølvets overflade synker i kapillarrøret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig