Kammerorkester, betegnelse opstået i 1900-t. for et mindre symfoniorkester eller en mellemting mellem et kammerensemble og et orkester. Et kammerorkester består oftest af en strygergruppe på op til 20-25 musikere og parvise blæsere. Repertoiret stammer hovedsagelig fra den klassiske periode (Haydn, Mozart, Beethoven) og den tidlige romantik (Schubert, Mendelssohn); men der er også skrevet betydelige værker for kammerorkester i 1900-t., af bl.a. Stravinsky, Schönberg og Webern. En særlig form for kammerorkester, som er udviklet i 1900-t., og som består af en større gruppe soloinstrumenter, kaldes "sinfonietta".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.