Kamel, flydemiddel brugt i 1700-t. til at lette skibe så meget, at de kunne passere vand, hvis dybde var lavere end skibets normale dybgang. Kamelen bestod af to store symmetriske flydekasser, der kunne have udskæringer, som skibsskroget passede ind i. Kasserne blev, fyldt med vand, surret på hver sin side af et skib og derpå pumpet læns, hvorved hele systemet, kamel og skib, blev løftet. Kamelen kunne også anvendes til hævning af skibe, der var sunket på lavt vand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.