Kalašma er et nyopdaget sprog fra oldtidens Lilleasien. Dets eksistens blev afdækket i 2023 i forbindelse med udgravninger ved foden af bjerget Ambarlikaya i Boğazköy (oldtidens Hattush). Man fandt her en kileskrifttavle med et hidtil ukendt sprog, der ser ud til at tilhøre den luviske gren af de anatoliske sprog.

Faktaboks

Også kendt som

kalashma

Teksten blev efter et præliminært filologisk arbejde offentliggjort i februar 2024 af forskere fra universiteterne i Würzburg og Marburg. Den er endnu ikke til fulde sproghistorisk analyseret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig