Kølemidler, stoffer med et passende lavt kogepunkt og øvrige egenskaber bl.a. med hensyn til sikkerhed og miljøpåvirkning, der gør dem velegnede som arbejdsstoffer i køleanlæg. Visse naturligt forekommende stoffer som ammoniak, kuldioxid og nogle af de lavere kulbrinter har været anvendt som kølemidler siden fremkomsten af de første større køleanlæg. Til brug i bl.a. køleskabe og kommercielle køleanlæg blev der i 1930'erne udviklet en række stoffer, der var afledt af de lavere kulbrinter, idet hydrogen helt eller delvist blev erstattet af klor og fluor, de såkaldte CFCer og HCFCer. Som følge af CFCernes nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren og begge gruppers bidrag til drivhuseffekten udfases brugen af disse stoffer fra 1990'erne og erstattes af HFCer (der ikke indeholder klor) og af de nævnte naturlige kølemidler.