En kødhakker af ældre dato.

.

Foodprocessor som nu har erstattet den gamle kødhakkemaskine.

.

Kødhakkemaskine, oprindelig hånddrevet køkkenredskab til findeling af fødevarer, fx hele stykker kød til hakket kød eller brød til rasp; kan også anvendes til at presse dej i en særlig form, fx til vaniljekranse.

Maskinen består af et rørformet hus, i hvilket en aksel af snegleform ved omdrejning presser kød frem mod en flerarmet kniv, som roterer med akslen og en fast, perforeret plade, gennem hvis huller det hakkede kød løber ud. Omdrejning af snegl og kniv kan ske ved håndkraft eller ved en motor med udveksling.

Kødhakkemaskinen til husholdningsbrug konstrueredes omkring 1850 og var udbredt i danske husholdninger i sidste fjerdedel af 1800-tallet. Den blev af betydning for de store forandringer af dansk madlavning ved dette tidspunkt. Farsmad, som udnytter mindre kostbare kødudskæringer, blev hverdagsmad, hvor det tidligere hørte til i det finere køkken, fremstillet ved hakning med kniv og stødning i morter.

Maskinen er nu delvis erstattet af elektriske universalhakke- og røremaskiner (foodprocessorer).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig