Julerose
Stinkende nyserod (Helleborus foetidus) er en julerose, som er udbredt i store dele af Vesteuropa. Den forekommer ikke naturligt i Danmark, men ses dog forvildet mange steder. Navnet nyserod skyldes, at plantens pulveriserede rod har været anvendt som nysepulver.
Julerose
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Juleroser er en slægt af flerårige urter i ranunkelfamilien. Der kendes ca. 15 arter, som hovedsagelig er udbredt i bjergegne i Central- og Sydeuropa samt i Vestasien.

Faktaboks

Også kendt som

Helleborus, nyserod

Det er kraftige, flerårige urter med store, håndfligede grundblade. Blomsterne er enlige eller få sammen i kvaster, ofte nikkende, og røde, hvide eller grønlige. De har fem store, vedvarende bægerblade, 5-8 mindre kronblade (honningblade) og mange støvdragere; frugten er en flerfoldsfrugt af bælgkapsler. Flere arter og kulturformer dyrkes som stauder i Danmark; de blomstrer tidligt om foråret, undertiden allerede ved juletid.

Almindelig julerose (Helleborus niger) har kridhvide blomster og findes naturligt i Alperne og Appenninerne. H. atrorubens fra Balkanhalvøen har purpur blomster og kan drives til jul. Påskeklokke (H. orientalis), som er udbredt fra det nordøstlige Grækenland til Kaukasus, er sund og derfor velegnet til dyrkning. Juleroser foretrækker en humusrig lerjord.

To arter af juleroser ses ofte forvildet i Danmark: stinkende nyserod (H. foetidus) og grøn nyserod (H. viridis). Begge blomstrer fra midt til sidst på vinteren og ind i det tidlige forår.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig